Af Finn Vejlgaard, provst og tidligere formand for Hyltebjerg Menighedsbørnehave

Lukning
Skybruddet den 2. juli 2011 satte en brat, men effektiv stopper for børnehaven ved kirken. Det var en lørdag eftermiddag, himlen åbnede sine mange sluser og vandet stod ned i kaskader. Kirkens krypt og børnehavens kælder blev fyldt med kloakvand i en 10-15 centimeters højde over gulvet; og fra da af var børnehaven lukket.

I forvejen var der planer om en lukning til næste år, men ingen i bestyrelsen eller i personalegruppen havde forestillet sig, at det skulle gå så hurtigt.

Det er en mangeårig historie, der nu er ophørt. Og et karakteristisk træk ved Hyltebjerg Kirke er forsvundet, nemlig børnene som en integreret del af kirkens liv i hver­dagen. I 60 år har børn været en naturlig del af Hyltebjerg Kirke. De kunne både ses og høres. Børn på legepladsen kunne høres ind i kirken også ved bisættelser. Den dæmpede lyd af legende børn har ved disse lejligheder sat tilværelsen i perspektiv og lyden af børn, har ikke været uvelkommen, men på sin vis understreget livets gang - at gamle mennesker dør, og nye kommer til og vokser op.

Jeg mindes ikke, at vi præster har fået klager fra pårørende over lyden af børn. Disse vidste også (ellers gjorde de voksne) at når klokken ringede, så skulle legen dæmpes og stemmerne sænkes. På den og utallige andre måder har der været et rigtig godt naboskab mellem kirken og børnehaven.

Historien
Børnehavens lokaler ligger i venstre side af kirkebyg­ningen. I de oprindelige planer for kirkebyggeriet var denne del af bygningen tænkt indrettet på samme måde som den højre fløj med en stor sal, der var adskilt fra kirkerummet ved skydedøre. Kirkerummet ville således være indrettet med to sideskibe til gudstjenestebrug ved særlige lejligheder.

Men planerne blev ikke ført ud i livet. For i 1946 dukkede en anden ide op til anvendelse af sidebygningen: Lokalerne kunne indrettes til menighedsbørnehave. Forslaget udsprang dels af et udtalt behov for børnehavepladser i bydelen og dels af en betrængt økonomi i kirkebyggeriet.

Med etablering af en børnehave ville kirken lige fra begyndelsen åbne sig på en meget positiv måde mod det omgivende lokalsamfund i bydelen og være med til at løse et problem for mange børnefamilier. Samtidig kunne en børnehave bidrage til den betrængte økonomi, idet offentlige tilskud så ville blive mulige.

I 1946 var der endnu ikke valgt noget menighedsråd, men en komité var dannet med det formål at bygge en ny kirke. I april 1946 vedtog komiteen enstemmigt at den sydlige, venstre polygon skulle bygges og indrettes til børnehave.

Beslutningen blev positivt modtaget af de forskellige godkendende kirkelige og kommunale instanser. Kun den kgl. bygningsinspektør var kraftig modstander af ideen. Han ankede afgørelsen og klagede til kirkeministeriet. I en henvendelse skrev han, at børnehavens anbringelse i så tæt forbindelse med kirkekomplekset var forkastelig. Han fik ikke medhold i ministeriet. For i en lang række menighedslokaler i København var der allerede på det tidspunkt indrettet børnehaver, også hvor disse var en del af et sammenhængende kirkekompleks, uden at det gav anledning til problemer.

Tilladelse med forbehold
Ministeriet gav tilladelse til byggeriet i februar 1948. Igangsættelse af byggeriet trak ud, men i slutningen af 1950 begyndte udgravningen af kælderen. Den 12. april 1951 kunne der holdes rejsegilde og i november 1951 kunne børnehaven tages i brug efter behørig indvielse af lokalerne den 14. november ved Københavns biskop Fuglsang-Damgaard.

Det gik altså ikke som den kgl. bygningsinspektør ønskede, men han fik alligevel noget ud af sin klage. Og han fik også på sin vis ret. Nu 60 år efter er det klart, at han havde en pointe med sin indsigelse. Ministeriet imødekom ham ved kun at give en betinget tilladelse til byggeriet af børnehaven. Den 10. februar 1948 skrev ministeriet, at bygningens anvendelse som børnehave kun var midlertidig!

Bygningsinspektøren havde nemlig også påpeget, at anvendelsen af polygonen som børnehave ville være utilfredsstillende for børnehaven i det lange løb. Børnehaven ville kunne indrettes langt bedre i andre bygninger. Og tiden har vist, at det var et rigtigt synspunkt.

I de 60 år, der har været børnehave i Hyltebjerg Kirke, har den ligget godt placeret her. Den har været en selvejende institution med egen bestyrelse og med driftsoverenskomst med Københavns kommune og huslejekontrakt med menighedsrådet. Men opfattelsen af, hvordan en god institution skal være, har ændret sig undervejs.

Til at begynde med var børnehaven normeret til 43 børn. I de sidste 30 år har der på grund af pladsforholdene kun været en normering på 32 børn fordelt på to stuer. Som formand for bestyrelsen i over 20 år er det min erfaring, at en børnehaveinstitution kan blive for lille. Personalemæssigt og pædagogisk bliver man meget sårbar over for forandringer, udvikling og sammenhæng i hverdagen.

Genåbner
Derfor finder jeg det i orden, at børnehaven nu lukker. Men jeg er især glad for at børnehaven genåbner i nye lokaler, som vil være langt mere tilfredsstillende end lokalerne i kirken. Det tog 60 år før den kgl. bygningsinspektør fik sin vilje og der blev fundet andre og bedre lokaliteter. Hyltebjerg Menighedsbørnehave ophører med at eksistere ved årsskiftet. Derefter indgår den i en ny integreret institution med en vuggestue- og en børnehaveafdeling. Der er endnu ikke fundet et navn til den nye institution, der også er selvejende og dermed en menighedsinstitution.

Børnehaven ligger i den ene fløj af det tidligere plejehjem Hyltebjerggård på Linde Allé. Ombygningen er gået i gang og institutionen forventes at åbne i de nye omgivelser i april-maj måned 2012. En institution kan blive for lille, men en endnu større fare i vore dage er, at den bliver for stor. Det sker ikke her, da normeringen bliver på ca. 100 børn. Personalemæssigt er en sådan institution robust og samtidig overskuelig.

Fremtiden
Set fra børnehavens side kan lukningen og flytningen kun hilses velkommen. Set fra kirkens side er sagen ikke så enkel. Hyltebjerg Kirke mister noget. Det skal ikke bortforklares. Mange forældre har i årenes løb givet udtryk for, at de føler noget specielt for Hyltebjerg Kirke netop på grund af børnehaven. Og mange af børnene, der siden er blevet konfirmeret og måske viet i kirken og har fået børn døbt her, har en følelse af hjemlighed overfor kirken. Den stammer fra tiden i børnehaven. Set i det lys er det ikke godt for kirken, at skulle undvære børnehaven.

Udfordringen for menighedsrådet bliver nu at indrette lokalerne til anden brug og dermed knytte nye mennesker til legepladsens ude­arealer og til de indvendige rum.

Børnehaven genåbner. Og en del af Hyltebjerg Kirke skal nyindrettes. En midlertidig indretning er ophørt efter 60 år.

Finn Vejlgaard