Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Gudstjenesten er tilbage i fuld længde

Gudstjenesten er tilbage i fuld længde


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet af Anne Skouboe, tirsdag d. 18. maj 2021, kl. 23:58
Gudstjenesten er tilbage i fuld længde

Opdateret 4. juni 2021

Myndighederne vurderer, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at gennemføre gudstjenester og kirkelige handlinger, når man følger deres retningslinjer. 

Regler for folkekirken

På visse områder gælder der andre regler for kirkerne end for samfundet generelt. Folkekirken og andre trossamfund er omfattet af særlige retningslinjer, som fastlægges med ministerier og myndigheder i et såkaldt sektorpartnerskab. 

Sundhedsmyndighederne vurderer løbende, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt for netop kirker og trossamfund, og efterfølgende melder Kirkeministeriet de konkrete retningslinjer ud. 

Du kan læse om retningslinjerne her, men husk også, at du altid kan spørge personalet, hvis du er i tvivl om de gældende begrænsninger og muligheder i kirken. 

Forsamlingsforbud

Fra 21. maj 2021 lyder det almindelige forsamlingsforbud på maks. 50 personer indendørs og 100 personer udendørs. Det forsamlingsforbud gælder også i folkekirken undtagen under gudstjenester, kirkelige handlinger, kulturelle menighedsaktiviteter - og udendørs aktiviteter (se afsnit længere nede). 

Når forsamlingsforbuddet ikke gælder for gudstjenester og kirkelige handlinger, skyldes det særlige retningslinjer for det sektorpartnerskab, som folkekirken og andre trossamfund udgør sammen med myndighederne. 

Kirkerne kan være åbne for personlig bøn eller refleksion, og her må der højst være 25 personer i kirkerummet foruden personale. 

Afstandsanbefalinger og arealkrav 

Når du skal til dåb, begravelse, gudstjeneste eller andet indendørs i kirken, er antallet af deltagere bestemt af en afstandsanbefaling og et arealkrav. Der skal være fire kvadratmeter per person, når man står og går omkring, to kvadratmeter per person, når man sidder ned. Det anbefales, at der er mindst to meters afstand mellem deltagere, hvis man synger, en meter hvis man ikke synger (målt fra næsetip til næsetip). I Hyltebjerg Kirke betyder det, at der lige nu må opholde sig i alt 194 stille siddende eller 97 syngende i kirken og den tilstødende sal. 

Kirkekoncerter

Fra 6. maj åbnede de generelle retningslinjer for at op mod 500 kan deltage i kulturelle arrangementer, når alle sidder ned med ansigtet vendt mod scenen og kan fremvise gyldigt corona-pas. Retningslinjerne gælder også for menighedsaktiviteter som fx kirkekoncerter. De generelle areal- og afstandskrav gælder fortsat. 

Indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger

Fra 21. april må gudstjenester og kirkelige handlinger som begravelser, bisættelser og bryllupper igen vare mere end 30 minutter, og der må synges fællessang. Man må gerne sidde tæt med personer fra sin egen husstand. Selvom flere personer sidder tættere, må det samlede antal deltagere i forhold til kvadratmeterkravet dog ikke blive overskredet. Gå derfor ikke flere ind i et af kirkens lokaler, end hvad personalet siger er tilladt. Afstanden fra familie til familie skal stadig følge anbefalingen om mindst to meter. 

Udendørs aktiviteter

Ved gudstjeneste i det fri eller udendørs foreningsaktiviteter gælder fra 21. maj et forsamlingsforbud på max. 100 personer. Det samme gælder ved udendørs begravelser.


Kilde: folkekirken.dk