Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Mursejlere og tårnfalk inviteres indenfor

Mursejlere og tårnfalk inviteres indenfor


# Nyheder
Udgivelsesdato Udgivet af Anne Skouboe, onsdag d. 19. maj 2021, kl. 00:49
Mursejlere og tårnfalk inviteres indenfor

Vi har haft besøg af Jesper fra mursejlerne.dk, som har kigget på, hvor vi kan sætte redekasser op til mursejlere og tårnfalk. Der bliver plads oppe under taget på både kirken og provsteboligen, og vi glæder os til at komme i gang.

Mursejlerne vender tilbage fra de varme himmelstrøg her i maj, og om de når at flytte ind i år er tvivlsomt - men så er vi i god tid til næste år. Du kan følge projektet på kirkens facebookside, og forhåbentlig kan vi sende "live" fra en af redekasserne, når beboerne er flyttet ind.

Har du en høj bygning eller en villa på et par etager, kan du også hjælpe mursejlerne ved at sætte redekasser op. Fuglene sviner ikke, og de har hårdt brug for ynglesteder, da de er i hastig tilbagegang. 

Tag et kig på www.mursejlerne.dk, hvis du vil vide mere om, hvad du selv kan gøre.