
Rasmus Oppenhagen Krogh Trio
Guitarist og komponist Rasmus Oppenhagen Krogh har to soloudgivelser bag sig, senest albummet Whereabouts (AprilRecords) fra 2020, der høstede ros fra kritikerne og blev fremhævet som ’ugens album’ på P8 Jazz. I sommerpåbegyndte Krogh indspilningerne til sit tredje album, der forventes at udkomme i 2023, og som bliver en slagsåndelig opfølger til Whereabouts. Gennemgående for Kroghs musik er, at den arbejder i krydsfeltet mellem komposition/improvisation og simplicitet/kompleksitet, undersøgelsen af forholdet mellem tid og rum og de soniske kvaliteter af musikerne som en samlet enhed.
Trioen vil udforske musik fra Whereabouts samt materiale fra det kommende album. Udover Krogh selv, består gruppen af de to musikalske sværvægtere bassisten Anders ’AC’ Christensen (Jakob Bro, Paul Motian m.fl.) og pianisten Simon Toldam (Simon Toldam Trio, Efterklang m.fl.).