
Journalist og tidligere vært i Danmarks Radio P1, Esben Kjær, tager i aftenens foredrag udgangspunkt i sin personlige erfaring med tabet af sin 7-årige søn til kræften – en erfaring, Esben Kjær har beskrevet i bøgerne ”Min usynlige søn” og ”Døden – en overlevelsesguide”.
Esben Kjærs egen historie er fortællemotoren. Men samtalerne med andre og de mange generelle erfaringer og erkendelser, de fører til, løfter historien op på et alment niveau med relevans for alle, der har mistet eller kommer til det – altså os alle sammen.
Næste foredrag i rækken er onsdag den 7. februar 2024 kl. 19-21 i Aalholm Kirke: "På en måde skal vi dø" med hospitalspræst Lotte Blicher Mørk