Torsdag d. 25. april 2019, kl. 19:30

Kulturhistoriker og tidl. kirketjener i Hyltebjerg Kirke Dorthe Jonassen Knudsen fortæller om Christiansfeld.

I dag er den sønderjyske by bedst kendt for sine honningkager, men det er kun en flig af historien. Byen blev grundlagt sidst i 1700-tallet af Brødremenigheden, den første evangelisk-lutherske frimenighed i Danmark. De kaldes også herrnhuter og har rødder helt tilbage til den tjekkiske præst Jan Hus, der prøvede at reformere den katolske kirke 100 år før Martin Luther.

Christiansfeld kom i 2015 på UNESCO’s liste over Verdensarv, og vi skal høre om den unikke
byplan og de smukke huse og steder. Mange synlige spor vidner stadig om den oprindelige
vision med byen: den skulle være et driftigt, moderne centrum for håndværk og handel og
samtidig danne rammen om en menigheds liv i fællesskab og tro.

Medvirkende
Dorthe Jonassen Knudsen