En lidt længere fortælling om Hyltebjerg Kirke.

Sognepræst Fritz Schiær Petersen fortæller om Hyltebjerg Kirke.

En mere detaljeret historie findes i 40 års jubilæumsskriftet v. Harald Egede Jensen.


Markant fremtoning og usædvanlig historie

Hyltebjerg Kirke er bemærkelsesværdig i dens fremtoning. Kun få eksempler er der på et lignende arkitektonisk formsprog i Danmark. Bispehuen er formen blevet kaldt med henvisning til det meget høje tag. Også kirkens genesis, dens tilblivelseshistorie er værd at skrive hjem om.
 

Mens utalte bygninger lægges i ruiner

Tager vi det sidste først, så er det fortællingen om et kirkebyggeri over 15 år (1944-60), der inddrager mange mennesker og adskillige myndigheder. Både under krigen og i årene efter var der knaphed på alt i Danmark, materialer og midler ikke mindst. Ved byggekomitéens ihærdighed lod det sig alligevel gøre at skaffe det fornødne , så byggeriets 1. etape kunne fuldføres næsten samtidig med befrielsen i maj 1945. Planerne om at opføre en kirke i et nyt sogn, skilt ud fra Vanløse Sogn så dagens lys endnu førend krigen kom til Danmark i april 1940. Forholdene til trods arbejdede den nedsatte byggekomite målrettet og med godt håb. Og mens de sidste skånselsløse kampe nede i Europa fandt sted og den danske sabotagevirksomhed kulminerede blev grunden til Hyltebjerg Kirke lagt i november 1944. På grundstensdokumentet kan man læse disse ord af kong Christian X: I den Anden Verdenskrigs 6. Aar, medens utalte Bygninger Verden over lægges i ruiner, paabegyndes ved Menneskers Offervilje rejsningen af denne Kirke til GUDS ÆRE... for den Del af det danske Folk, som har fæstet Bo på dette sted. – Hvilket højtideligt og malende sprog, bare to generationer borte!
 

Stor givervilje i det nye sogn

Når majestæten henviser til menneskers offervilje tænkes der sagtens på de mange husindsamlinger, der helt fra begyndelsen blev afholdt ved frivilliges hjælp i det nye sogn. Indtil videre benævnt Vanløse Søndre Sogn. Flertallet af sognets befolkning havde små og jævne indkomster. De færreste havde mere end de havde brug for, og tiderne var svære. Alligevel blev der givet, hvergang der blev banket på døren. Og det blev der i mange år. Husstandsindsamlingerne og senere også store bazarer gav sognets folk medejerskab til og engagement i deres nye kirke. Ved indvielsen af den nordre polygon som sognets midlertidige kirke (kaldet Kirkesalen) søndag den 24. juni 1945 måtte der afholdes adskillige gudstjenester for at markere begivenheden.

Og Kirkesalen rummede dog med sin midlertidige udbygning bagtil med alter og omklædningsrum for præsten 160 personer.
 

Stor kreativitet i finansieringen

For at finansiere det videre byggeri allierede menighedsrådet sig med navnlig to samfundsinstitutioner. I årene efter krigen byggede Civilforsvaret offentlige beskyttelsesrum overalt. Civilforsvaret betalte Hyltebjerg Kirkes store Krypt imod at den blev indrettet med stålarmerede skodder, der ses endnu, og således fik status af offentligt beskyttelsesrum. Og med Københavns Kommune indgik man den aftale, at den betalte for opførelsen af den sydvendte polygon. Mod at den blev indrettet og brugt som børnehave i det børnerige Vanløse i 1950-erne og frem. Først for nylig(2011) forlod menighedsbørnehaven kirken, da den ikke mere levede op til kommunens standarder. Den blev fusioneret med sognets anden menighedsbørnehave i "Lindehuset" på Linde Allé.
 

Liv i underetagen

Med Kryptens færdiggørelse (3.etape) med den store sal under kirken og med mindre lokaler under Kirkesalen samt et køkken, rykkede spejdere og FDFere ind i lokalerne. Kirken fik liv og leg i underetagen i aftentimerne mellem søndagene. Som et andet "Elverhøj" på gloende pæle.


De klokkede i det til gunst for Hyltebjerg Kirke

Den første klokke, der kaldte til andagt morgen og aften og til gudstjeneste søndag morgen, havde hidtil haft et liv som skibsklokke på en storebæltsfærge. Den blev hængt op i en klokkestabel af træ, anbragt ved siden af Kirkesalen på Guldagervej.

Men da rygtet gik udover landet om den nye kirke i Vanløse og dens kamp for at skaffe midler til projektets gennemførelse, indløb der venlige hilsener og reaktioner flere steder fra. Da det blev aktuelt med en klokke til den færdigbyggede kirke sidst i 1950erne, tilbød menighedsrådet i Haslev sogn Hyltebjerg Kirke deres gamle klokke, som netop skulle afløses af en ny og større klokke. Menighedsrådet her tog med taknemlighed imod gaven. Det kunne ikke vide, at det senere åbenbaredes i Haslev, at der var klausuler på deres gamle klokke. Enden på historien blev, at deres store, nystøbte klokke blev kirkeklokken, der ringede og fremdeles ringer udover Hyltebjerg sogn. Nogen vil mene, at den kan høres helt til Haslev. Dens kraftige stemme har i alt fald ind imellem generet de nærmeste naboer/genboer til kirken, og klokken er blevet dæmpet bl.a. af en træjalousidør i glughullet, der bærer lyden mere opefter.


Hvad skal barnet hedde?

Der var mange forslag til, hvad sognets og kirkens navn skulle være. Enden blev et navn med jordforbindelse så at sige. Kirken ligger øverst oppe på en lang, flad skråning ned mod Grøndalsåen. På gamle kort er bakken angivet som Hyldebjerget eller Hyltebjerget. Kirkens og sognets navn satte trenden i lokalområdet. Hyltebjerg Allé skærer henover Ålekistevej fra Damhussøen til Grøndalsparken. En ny skole på Hanstholmvej fik navnet Hyltebjerg Skole. Og et nyt plejehjem, opført på kirkeligt initiativ, kom til at hedde Hyltebjerggård.


Både statsministeren og kirkeministeren var med

Den kirke, der omsider stod færdig i forsommeren 1960 blev kirke for et etableret sogn med et allerede eksisterende kirkeligt liv både over og under jorden.

I marts måned havde landets finansminister, Viggo Kampmann, givet et foredrag i den ufærdige kirke. Han kunne ikke vide, at hans skulle bivåne indvielsen af Hyltebjerg Kirke den 13.maj, nu som statsminister. Ledsaget af hans legendariske kirke- og kulturminister Bodil Koch.


Processionen udgik fra margarinefabrikken

Processionen ved indvielseshøjtideligheden, med stiftamtmand iført sovsekande ved siden af biskoppen(Fuglsang Damgaard ligesom i 1945) i fløjl og guldkors forrest, udgik fra kirkens genbo på Guldagervej, margarinefabrikken Kronen. Hvem der dog bare havde været vidne til det skue! Festgudstjenesten blev transmitteret af Statsradiofonien.


Et dristigt forslag blev virkeliggjort

Hyltebjerg Kirke er tegnet af de lokale arkitekter, Holst og sønner, med tegnestue på Damstien. De første forslag var traditionelle, som ønsket. Men med en begrænset funktionalitet. Mange rum og funktionsmuligheder var der derimod i det dristige forslag, der siden blev virkeliggjort. Et højt kirkehus med en sekskantet grundflade og to mindre sidehuse, også de polygone. Dertil fuldt udgravet kælderetage under både hovedhuset og sidehusene, hvor sekskanten går igen. Det udvendige murværk er bygget af røde mursten, der passer ind med omgivelserne på Ålekistevej. Indvendigt skaber de gule mursten et lyst og åbent rum. Arkitekturens lethed understreges af de høje, slanke, bærende søjler i beton. Det høje loft er udført i mørkbejdsede træplanker. I 1960 fremstod den nye Hyltebjerg Kirke som et markant moderne udtryk for en sognekirke. De to sidehuse giver måske kirken et lidt bastant udtryk, men de er garanter for en funktionel og operativ kirke, der kan meget. Hjørnegrunden, kirken blev opført på, tillod ikke yderligere byggeri af f.eks. en sognegård. Og den behøves heller ikke.


En trinitarisk tegnestue

Da det rygtedes i arkitektkredse, at Holst og Sønner byggede kirke i Vanløse, så vidste alle, at deres be-gavede medarbejder Phillip Arctander spillede en vigtig rolle. Og en vittig hund gav tegnestuen øge-navnet "Faderen og sønnerne og den heldige hånd."

Det er hævet over enhver tvivl, at Hyltebjerg Kirke er et flot bud på en kirke midt under besættelsen. Og det tjener byggekomitéer og menighedsråd til ære, at de tog forslaget til sig og forsvarede det. Enkelte beboere i det nye sogn har måske tænkt eller sagt: "Skal det nu være en kirke?" Vi er, når der det gælder kirker i sagens natur konservative. Kirken står om noget for kontinuitet og tradition. Med tiden kom folk til at holde af deres kirke, og enkelte fremtrædende borgere forsømte ingen anledning til at slå fast, at Hyltebjerg Kirke er den flotteste af Vanløses fire kirker.


Kirken er sit eget tårn

Med lidt god vilje kan man se Hyltebjerg Kirke som en kirke, der er sit eget tårn. Det usædvanligt høje og spidse tag kan tolkes som taget på et tårn, så kirke og tårn her går i eet med hinanden. Den kirke i Danmark, der tydeligst er bygget i samme formsprog("bispehue") som Hyltebjerg, er Brejning Kirke i Gauerslev sogn ved Børkop i Østjylland. Den fremstår endnu renere i formen, uden sidefløje og hvidkalket. Den stod færdig i 1967.


En markant altertavle al fresco

Altervæggen i Hyltebjerg Kirke var ved indvielsen udsmykket alene af et stort, sort trækors. Hentet ind fra Kirkesalens ydre gavl mod nord. Man havde endnu ikke fundet den kunstner, der skulle sætte sit afgørende præg på kirkerummet. Det blev efter afholdt konkurrence maleren Elvin Erud, der fik opgaven. Han valgte at løse den i dens monumentale omfang med et freskomaleri, der har himmelfarten som motiv. En majestætisk Kristus omgivet af kraftige glorier i flere farver på baggrund af et overdimensioneret kors hilser disciplene forneden og menigheden med en freds- og velsignelsesgestus med sin højre hånd. Disciplene, som har små glorier fra lyset, der udgår fra Kristus, er fremstillet i en vis abstraktion. Disciplenes lårflader og knæ er geometrisk udformet, og det samme gælder Jesu brystkasse. Et traditionelt motiv moderne udført, i pagt med det geometriske formsprog, Hyltebjerg Kirke er bygget i. Altertavlen drager den indtrædendes blik imod sig, der ellers let kunne vandre ud til siderne.


En ligesidet hexagon, sekskant

Kirkens grundform er polygon, en sekskant/ottekant.

Nogle få flere kanter ville føre tanken hen på en rundkirke. - Kirkerummet er lige så bredt, som det er langt. Hvad kirkegulvet mangler i længderetningen, opvejes af dets favnende bredde. I den klassiske basilikaform lægges der op til audiens hos den Almægtige. I Hyltebjerg Kirke indbydes der til at være menighed på en mere rummelig og afslappet måde, kunne man sige. Dog uden at det sakrale udtryk bliver borte. - Det hænder at nogen bemærker, at der ingen kors er i kirken. Det er der dog, både i alterbilledet som sagt, men ved nærmere øjesyn er der også en mængde kors i murværket. De fremstår som nicher i den gule mur. Murkorsene bliver meget tydelige, når der anbringes et tændt stearinlys i deres nicher.


Fransk marmor og voksbehandlet moseeg

Kun en murstens højde adskiller kirkerum og korparti med det tunge alterbord i fransk marmor. Og med døbefonten af samme stenart, hugget ud i polygonens form som kirkens grundflade. På den lave forhøjning står også prædikestolen, en enkel "trækasse", kun hævet det mest nødtørftige over kirkegulvet.


Nye kirkestole

Kirkestolene fra indvielsen i 1960 er fornylig (sommer 2013) blevet erstattet af nye stole. De er tegnet af arkitekten Nicolai de Gier og tilvirket i voksbehandlet egetræ på Gribskov Møbelsnedkeri. Kirkens orgel er et Conrad Christensen instrument med seksten stemmer.


I modsat retning – åbenhed mod verden vigtigst

Kirkerummet er orienteret øst/vest med altret mod vest, imod traditionen. Over orglets piber lader et højt vindue solens lys strømme ind i kirken og frem mod altret i morgentimerne. Våbenhuset mod øst tager imod de mennesker, der skal ind i kirken fra gaderummet. Kirkerummet er hævet over gadeplanet og nås via en bred trappe i våbenhuset. Adgang for kørestole til kirken henh. Krypten sker med lift bag kirken. Dér findes også en mindre parkeringplads, ligesom et lille kapel til modtagelse af en kiste eller to af gangen. – Hyltebjerg Kirke og sogn råder over to tjenesteboliger, på Guldagervej bag kirken og på Rødtjørnevej sydligt i sognet. De er begge solide murermestervillaer, den ene i røde mursten, den anden i gule, meget passende.


Som en hønemor

Når man nærmer sig Hyltebjerg Kirke ad Bogholder Allé, vinkelret på Ålekistevej, så fylder kirkekomplekset hele billedet så at sige. Ofte er en bestemt sentens faldet mig ind ved den lejlighed.

Den er fra Grundtvigs lille salme "Som hønen klukker mindelig", nr.409 i Den Danske Salmebog. Med lidt god vilje kan Hyltebjerg Kirkes omrids med sine sidehuse abstrakt tegne billedet af en stor hønemor, der breder sine vinger beskyttende ud over sine kyllinger:

O, kommer, små, nu brat til mig,
se, hvor jeg breder vinger
at vogte jer med kraft og flid
for høg og ræv til evig tid,
som hønen sine spæde.

Sognepræst Fritz Schiær Petersen, sommeren 2013