Lokalt initiativ til kirken
Hyltebjerg sogn og kirke blev til på lokalt initiativ ved to komitéer (1935-45). Det nyoprettede sogns befolkning bidrog således aktivt med at skabe det fornødne økonomiske grundlag for kirkebygningssagen gennem flere indsamlinger hos sognets 8.500 husstande. Endnu i skrivende stund kan en vis bevidsthed om medejerskab spores hos de ældste.

Kong Christian X
Befolkningstilvæksten i mellemkrigsårenes Vanløse var voldsom. Ikke mindst i den sydvestlige del af det udstrakte Vanløse sogn. Sognet var blevet for stort, og Vanløse Kirke (1909) for lille. Grundstenen til Hyltebjerg Kirke blev lagt ned i november 1944. På grundstensdokumentet står bl.a. disse ord af kong Christian X at læse: ..medens utalte Bygninger Verden over lægges i Ruiner paabegyndes… Rejsningen af denne Kirke…


I skyggen af krigen
Første etape af byggeriet fandt således sted i krigens sidste vinter, og man kan roligt sige, at den fortsatte opførelse skete i skyggen af Anden Verdenskrig. I en tid med mangel på alt. 15 år skulle hengå mellem indvielsen af den nordre polygon, kaldet Kirkesalen, d. 24. juni 1945 og den endelige indvielse af kirken søndag d.13. maj 1960. Blandt flere forslag vandt Hyltebjerg prisen som navn for det nye sogn og dets kirke. Efter den langstrakte skråning, kirken er bygget på.  

 

Børnehave og beskyttelserum

Den sydlige polygon blev bestemt til at være børnehave i det børnerige nye sogn. Derved bidrog Københavns Kommune til økonomien, ligesom Civilforsvaret betalte et større beløb til byggeriet af kirkens rummelige Krypt, mod at den blev indrettet som offentligt beskyttelserum.

Moderne kirke
Kirkens arkitekter blev de lokale Holst og Sønner, arkitekter MAA. Deres projekt var meget avanceret i formsproget for den tid, og dertil fik Hyltebjerg Kirke en stor funktionalitet med ”mange boliger”.

Sognebørnene skulle vænne sig til deres højmoderne kirke, og i en større offentlighed blev Hyltebjerg Kirke kendt som én af de første kirker, der ikke ligner en kirke. Bygningen har et stramt modernistisk udtryk med geometriske former (polygoner) som det gennemgående træk. Den 6-kantede grundform går igen i døbefontens franske marmor og i indsamlingsblokken af moseeg. Moseeg er også alterskrankens og prædikestolens materiale, og den franske marmor i døbefonten ”hilser” på alterbordet i samme stenart. Hyltebjerg Kirke foréner det monumentale med noget hjemmevant 
dansk.

Rød udvendig og gul indeni
Kirkens mægtige og skarpt skrånende tag kan ses som kirkens tårn. Det er værd at bemærke, at både den røde og den gule danske mursten er anvendt i bygningen. Hvad der udadtil fremstår som en rødstenskirke, viser sig inden i at være et lyst og gult kirkerum.

Fresko altertavle
En stor fresko-altertavle samler kirkerummet. Den er malt af maleren Elvin Erud og fremstiller Himmelfarten. I krypten hænger endnu et billede af Erud, ”Emmaus”, indkøbt for få år siden i forbindelse med Elvin Eruds død.

Orgel med 16 stemmer
Kirkens orgel er bygget af Conrad Christensen. Det har 16 stemmer.