Om frivilliges betydning i kirken

De frivillige er en del af menigheden, mennesker som har tilknytning til kirken. De er ikke ansatte og ikke lønnede men påtager sig opgaver i fællesskabet, som de trives i på forskellig vis.

Netop i forskelligheden og mangfoldigheden er de frivillige med til at skabe en rummelighed i kirken.

Overgangen fra menig bruger til frivillig er ofte flydende og ikke nødvendigvis fastlagt eller planlagt. Initiativet til at medvirke ved arrangementer og aktiviteter kommer fra personerne selv. Det initiativ og den håndsrækning er en gave til det værdifulde fællesskab, som det er meget vigtigt at tage imod.

Frivillige kommer selv til kirken eller efter samtale med præst eller sognemedhjælper i forbindelse med andre emner. Det er en oprigtig interesse for medmennesker, der driver værket og får den enkelte til at melde sig som frivillig – og det bliver i selve arbejdet en styrkelse for den enkelte.

For den enkelte frivillige opstår ansvarsfølelse for arrangementer og for de deltagende, og blandt de frivillige opleves et særligt sammenhold i opgaven. De frivillige finder en rolle hver især i det fælles arbejde fordi de er fælles i arbejdet om at få arrangementet til at fungere. Rollefordelingen er væsentlig i forhold til at føle sig tryg i gruppen og for at kunne fungere bedst muligt i opgaverne. Det lykkes som regel fantastisk godt for de frivillige selv at finde og fordele rollerne indbyrdes ved den velvilje og interesse, der er for opgaven – uden indblanding fra ledelse eller medarbejdere. Deri ligger noget af friheden i frivilligt arbejde, og det er vigtigt at respektere. I den frihed opstår nye veje og nye konstellationer som kan samle grupper og give muligheder, som ikke er planlagte men formidles fra mund til mund.

Det er gaver, som bør hyldes og støttes af ledelse og medarbejdere bl.a. ved gode fysiske rammer, tålmodighed og tid til at se tingene opstå og fungere – og at kunne begejstres ved det. De frivillige bliver, når de bliver taget godt imod og kan mærke åbenhed og plads.

Ved stort set alle begivenheder medvirker frivillige, f. eks.:

  • Ved gudstjenester som kordegne
  • Spaghettigudstjenester til borddækning, madlavning mm.
  • Singlefamilier til madlavning, oprydning mm.
  • Onsdagscafe til tilberedning, nærvær og oprydning
  • Strikkeklub til at strikke, skaffe garn og holde forbindelse til modtager
  • Besøgstjeneste
  • Menighedslejr
  • Menighedsråd
  • Tirsdagskreds til tilrettelæggelse, servicering og oprydning ved møder og udflugter
  • Udflugter for singlefamilier o.a.
  • Pasning af kirkehaven
  • Medhjælp for sognemedhjælper
  • Halloweengudstjenste for større børn
  • Luthers nøgle for konfirmander
  • Fastelavnsfest
  • Jul og påske
  • Loppemarked

Kunne det praktiseres uden de frivillige?

Listen af frivillige er lang og omfatter tidligere, kommende og nuværende frivillige idet overgangen er glidende fra aktiv, slumrende og blivende.

De fleste af os vil gerne yde mest muligt. Samtidig har vi alle perioder, hvor vi selv har brug for støtte. Det er noget af det fine ved frivilligt arbejde. Det skal være fleksibelt i forhold til, at alle kan hjælpe og alle kan have behov for hjælp på forskellige tidspunkter i livet.

Derfor kan overgangen fra frivillig til "bruger" og omvendt være nærmest umærkelig, men vigtig i den enkeltes bevidsthed. Det er vigtigt at påskønne det store og mangfoldige arbejde, de frivillige udfører. Det gøres bl.a. ved en årlig julemiddag for alle frivillige og en årlig tivolitur for besøgsvenner og dagligt frivillige.

Det hører med til sognemedhjælperens arbejde at være tovholder og kontaktperson for de frivillige. Det betyder at rekruttere frivillige udefra, i menigheden og i menighedsrådet og at inspirere til deltagelse i de mange opgaver. Derfor er det vigtigt, at kirken er åben, og at vi er parate til at modtage de mennesker, som kommer til os for at søge hjælp og for at ville hjælpe. At der er åbne døre, en kop kaffe, tid til en snak og et rart sted at være for alle i hverdagen.

Sognemedhjælper Marianne Høegh, november 2013