Kirkens åbningstider

Kirken er som regel åben tirsdag - torsdag kl. 10-16, fredag 10-14 og lørdag kl. 10-13. Der kan dog være lukket for besøgende, når der er bryllup eller begravelse, og i ferieperioder.

I kirken kan du:

  • sidde i stilhed
  • tænke
  • bede en bøn
  • læse i en salmebog
  • tænde et lys i lysgloben
  • opleve kirkens kunst, symboler og arkitektur
  • deltage i gudstjenester, andagter og koncerter
  • tage vores nyhedsbrev og evt. andet fremlagt materiale

Parkering

Der er plads til et begrænset antal biler på kirkens parkeringsplads. Det er muligt at parkere på Ålekistevej og på sidevejene omkring kirken.

 

Om at filme og fotografere i kirken

Man må gerne fotografere og filme i Hyltebjerg Kirke i begrænset omfang. Hvad det betyder, aftaler præsten med familien.
Generelt har vi en husregel om, at fotografering skal ske diskret og fra den plads, man sidder på i kirken, og at man undlader at tage billeder af kirkegængere i øvrigt.
Efter gudstjenesten er det muligt at filme og fotografere mere i kirken.

 

Kirkekaffe

Efter gudstjenesten om søndagen er der mulighed for at drikke en kop kaffe i kirkesalen.
Om sommeren, når vejret er godt, flytter vi kaffen ud i kirkehaven.

 

Kirkebil

Du kan bestille gratis kirkebil (taxa), hvis du bor i sognet, vil til gudstjeneste og har svært ved at gå. Kirkebilen henter dig derhjemme og kører dig tilbage igen efter gudstjenesten. Du kan bestille kirkebil ved at ringe til kirketjeneren på 3871 6736 - senest fredag kl. 14.


Hvis du kommer i kørestol eller har svært ved at klare trapperne i våbenhuset, kan du bruge kirkens lift.
Liften findes ved indgangen fra Guldagervej, og står klar hver søndag formiddag. Så kan du komme ind i kirken uden besvær.
OBS: For tiden er liften desværre tit ude af drift. Heldigvis får vi en ny elevator i løbet af 2019, men indtil videre er det en god idé at kontakte kirketjeneren på forhånd, hvis du vil vide om liften virker. Ring til 3871 6736.

 

Cykelvenlig vejkirke

Hyltebjerg Kirke er cykelvenlig kirke. Det betyder, at der er stativer, hvor cyklen kan parkeres, du kan få fyldt din vandflaske og låne en pumpe hos kirketjeneren.


Bor du i sognet?

Hvor er sognets grænser? Du kan se her, om du bor i sognet.

 

Om sognet

Hyltebjerg Sogn bor der pr. 1/1-2018: 10.533 personer. 6.629 af dem er medlemmer af folkekirken.
I 2017 var der
Fødte: 162
Døbte: 48
Døde: 46
Kirkelige begravelser: 26
Konfirmerede: 44
Vielser: 1
Velsignelser: 1