Har du tid?

 

 


Har du tid?
Tiden kræver os - og vi kræver meget af den.
Tiden slår sjældent til - selvom den sommetider kun snegler sig afsted.
Måske slås du med tidens spor - måske længes du efter en tid, der var.
Vi siger kommer tid kommer råd og tiden læger alle sår. 
Vi har høje forventninger til tiden - at den gør noget ved os.
Forandrer os - former os.

Det kan være tiltrængt med en pause.
Ved en sø er et oplagt sted.
En kontrast til tilværelsens asfalt.
En pause fra det pulserende tempo - lidt ro til at mærke efter.

Fornemme øjeblikket. Evigheden.
Hvad tiden har gjort på godt og ondt 
- og hvad det er tid til nu.

Sarah Bach la Cour