Søg om hjælp 2022
Menighedsplejens julehjælp er fortrinsvis tiltænkt eneforsørgere med trængt økonomi og hjemmeboende børn under 18 år. For at søge julehjælp skal man bo i Hyltebjerg Sogn eller have tilknytning til Hyltebjerg Kirke.
Ansøgning sker via ansøgningsskema, der kan hentes på Hyltebjerggård, Linde Allé 33 i Vanløse på flg. datoer:
• Lørdag den 19. november kl. 10-12
• Tirsdag den 22. nov. kl. 16.30-18
• Lørdag den 26. nov. kl. 10-12
Her vil det også være muligt at få hjælp til at udfylde skemaet.
Skemaet kan også hentes efter aftale hos menighedsplejens formand Finn Vejlgaard på adressen Guldagervej 5, Vanløse (tlf. 4011 6132) eller downloades her.
Det udfyldte skema skal afleveres i postkassen hos Finn Vejlgaard, Guldagervej 5.
Ansøgningsfristen er torsdag den 1. december 2022.
Julehjælpen ydes i form af et gavekort til Føtex i Kronen. Meddelelse om tildeling gives senest fredag den 12. december 2022.
Giv et bidrag!
Hvert år deler Hyltebjerg Sogns Menighedspleje julehjælp ud til trængte familier, der bor i sognet. Pengene kommer fra private donationer, fra fonde og fra indsamling ved gudstjenester.
For at kunne gøre det, har vi brug for bidrag. Ethvert bidrag både fra fonde og privatpersoner er betydningsfuldt for, at vi kan hjælpe mange ansøgere.
Vi tager med tak imod alle bidrag, der overføres til Menighedsplejens konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551, konto 2820001195, indbetales på Mobilepay til 74008 eller lægges i indsamlingsbøsserne i adventstiden.