Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

KREA værksted for alle

Fra 9. september åbner vi for kreativt værksted i krypten hver torsdag fra 17-19.

Nogle er gode til at strikke, andre til at folde papir, og du kan måske noget helt tredje? Du behøver ikke at være verdensmester til noget - det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at være kreativ sammen med andre.

Hver gang vil der være et overskueligt projekt, du kan være med til, men du kan også vælge at nørkle med dine egne ting, hvis du hellere vil det. Vi prøver at arbejde bæredygtigt, genbruge ting og gøre dem endnu bedre.

Åbent værksted er for alle på tværs af køn og generationer, og vi håber, du vil tage din bedste krea-ven med.
Det er gratis at deltage.