20/02/2025 0 Kommentarer
Litteraturkreds: "Hvidhed"
Litteraturkreds: "Hvidhed"

Denne aften skal vi tale om Jon Fosses roman "Hvidhed" (Batzer & Co. 2023).
Bemærk, at man selv skal bestille bøgerne på biblioteket.
Om romanen:
Af kedsomhed sætter fortælleren sig bag rattet i sin bil og kører afsted på må og få uden et mål. Til sidst kører han fast på en lille skovvej langt fra alting. Det begynder at sne, dagen går på hæld, og han aner ikke, hvor han befinder sig. Han går efter hjælp, imens sneen dækker hans spor, og kulden trænger ind gennem tøjet. Ud af mørket træder en hvid skikkelse. Han spørger, hvem det er og får til svar: ”Jeg er den jeg er”.
Den nobelprisvindende Jon Fosse har skrevet en lysende lille roman om grænsen mellem liv og død.
. . . . . . . . . . . . . . . .
Litteraturkredsen handler om at have lyst til fortællinger om andres liv. Der er ingen krav eller forventninger om faglig kunnen eller særlig indsigt. Læs! Kom! Og snak! Det er opskriften.
Vi mødes i Hyltebjerg Kirkesal, Guldagervej 5. Det varer et par timer, og det er gratis at deltage.
Litteraturkredsen ledes af provst Finn Vejlgaard.
Kommentarer