Babysalmesang
– Nyd en helt særlig stund med dit lille barn.
Til babysalmesang er lydene anderledes end derhjemme. Der er fred og ro og dæmpet musik, der stimulerer barnets evne til at lytte og sanse.
Babysalmesang i Hyltebjerg Kirke er for børn i alderen 3-12 måneder og deres forældre. Vi synger både nyere og gamle børnesange, rim og remser og salmer og tidens sange. Vi vugger børnene, danser og bevæger os med dem og lader dem sidde på flyglet. Dertil bruger vi rekvisitter som instrumenter, bolde, tørklæder, faldskærm og sæbebobler. Efter babysalmesang er der uformel babyhygge med kaffe, te, lidt sødt og lidt sundt. Tilmeld dig her.
Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte Christine Guildal på tlf. 2532 0076 eller mail: christine@hyltebjergkirke.dk.
Nye hold begynder i januar, april og september - hold øje med siden her eller tilmeld dig nyhedsbrevet for børnefamilier, så går du ikke glip af det.
Næste hold:
Begynder: tirsdag den 7. januar 2025
Pris: 300 kr.
Betaling: Beløbet kan betales med mobilepay til: 233133 eller overføres til kirkens konto i Nordea: 2191-0741 6111 20. Vis kvittering eller skærmprint første gang.
Holdstørrelse: Der er plads til 14 voksne med børn på et hold.
Undervisning: 8 tirsdage.
Vi afslutter sæsonen med en åben babygudstjeneste for begge hold og alle babyer i sognet.
Tid og sted: Mens Hyltebjerg Kirke er under opbygning, finder babysalmesang sted i vores midlertidige kirke, Hyltebjerg Kirkesal, på Guldagervej 5, 2720 Vanløse (lige bag byggepladsen).
Christine Guildal er musikalsk medarbejder i Hyltebjerg Kirke. Det er hendes skønne sopran, der høres ved mange gudstjenester og kirkelige handlinger, og så er hun lige hjemvendt fra barsel og elsker babyer.
Peter Simonsen akkompagnerer. Han er Hyltebjerg Kirkes organist, og derudover spiller han bl.a. klaver og komponerer sin egen musik.
Tilsammen har de 5 børn (dog ikke med hinanden!).
Babysalmesang - hygge og nærvær med dit lille barn