Hyltebjerg Kirkesal

En moderne modulkirke - lige rundt om hjørnet 

 

Mens genopbygningen af kirken er i gang, holder Hyltebjerg Kirke til i en moderne træbygning lige bag byggepladsen: På Guldagervej 5 er der opført en midlertidig modulkirke på 190 m2 og bagved dén et kontormodul med to kontorer. I forbindelse med modulkirken er der etableret tekøkken, en lille terrasse, ramper med gelænder for gangbesværede og toilet med handicapforhold.

 

Hyltebjerg Kirkesal blev indviet den 8. september 2024 og fungerer som en rigtig kirke. Her er gudstjeneste hver søndag kl. 10.30 med efterfølgende kirkekaffe, og der er mulighed for både dåb, bryllup og bisættelse på stedet. Konfirmationerne foregår af pladshensyn i Emmauskirken (Diakonissestiftelsens kirke på Frederiksberg), men konfirmationsundervisningen finder sted her i Kirkesalen, da den ligger centralt i sognet.

 

Kirkesalen danner også ramme om bl.a. børnegudstjenester, menighedsrådsmøder, koncerter og babysalmesang.

 

Herunder kan du se billeder fra Hyltebjerg Kirkesal. Hold musen hen over billedet, hvis du vil læse billedteksten.