Ofte stillede spørgsmål

 

Opdateret 05.03.2025

 

Konfirmationsdatoer i 2026? I 2026 holder vi konfirmationer i Emmauskirken: Kristi himmelfartsdag (torsdag 14. maj), fredag 15. maj og lørdag 16. maj.

Hvordan skriver man sit barn ind til konfirmation? Man skriver sit barn ind ved at udfylde tilmeldingen her på hjemmesiden. Når man har klikket på "indsend tilmelding" modtager man straks en kvittering. Hvis I ikke modtager den, så tjek mappen med "uønsket post".

 

Samtykke fra forældremyndigheden? Alle med del i forældremyndigheden skal give samtykke til, at deres barn må undervises og blive konfirmeret.
Inden undervisningen begynder, sender kontoret en mail til e-Boks med link til en "samtykkeerklæring".  Vi skal sikre os at forældremyndigheden er enig.

 

Kommunikation med jer? Vi bruger Churchdesk til at kommunikere med jer. Vi sender e-mails til forældrene og enkelte gange sender vi sms til konfirmanderne.


Hvem kan meldes til? Unge, der går i 7. klasse nu og begynder i 8. klasse i august 2025 kan meldes til konfirmation 2026.
Tilmeldingen her på hjemmesiden er åben fra 1. marts 2025 og frem.

Kan man allerede nu være sikker på datoen?  Tildeling af konfirmationsdatoer foregår efter først-til-mølle-princippet. Der er plads til 24 pr. undervisningshold og 24 pr. konfirmationsdag.

Hvis man har er særligt ønske om konfirmation eller undervisningshold, råder vi til hurtig tilmelding. Vi gør, hvad vi kan for at opfylde alles førstevalg. Det er desværre ikke altid muligt. Der er selvfølgelig  plads til, at alle der ønsker det, kan blive konfirmeret.

Hvor afholdes konfirmationerne? Det er så heldigt at vi kan låne Emmauskirken på Diakonissestiftelsen, Peter Bangs Vej 3C på Frederiksberg. Det er en stor, smuk kirke, hvor der er plads til mange.

Klokkeslættet for konfirmationerne er kl. 10.30 og eventuelt kl. 12.30 alt efter hvor mange konfirmander, der er tilmeldt datoen. Klokkeslættet oplyses i løbet af undervisnings­forløbet.

Hvor er der undervisning? Undervisningen foregår i Hyltebjerg Kirkesal, Guldagervej 5 - lige bag Hyltebjerg Kirke.

Skal man bo i Vanløse / Hyltebjerg Sogn? Nej. Ved tilmelding til konfirmation tager vi ikke hensyn til sognegrænserne.

Skal man aflevere kopi af dåbsattest ved tilmeldingen?  Almindeligvis ikke. Hvis konfirmanden er født i udlandet eller døbt udlandet eller i en frikirke i Danmark, skal vi se dåbsattesten. Hvis I er i tvivl om, om I skal vise dåbsattest, så ring til kordegnen (3879 0311).

Skal man være døbt for at blive konfirmeret? Ja, man skal være døbt inden konfirmationen. De unge, der ikke er døbt i forvejen skal døbes inden konfirmationen. Dato for dåb aftales med præsterne, når undervisningen er begyndt.

Skal man gå på Damhusengens Skole? Nej, det skal man ikke.

Undervises man sammen med sine klassekammerater? Nej, ikke nødvendigvis. Holdene fordeles ikke efter klasser.

Hvad tid er konfirmationerne? Klokkeslættet afhænger af, hvor mange konfirmander, der skrives ind. Hvis mange vælger samme konfirmationsdag holder vi flere konfirmationer. Det bliver først fastlagt når undervisningen er begyndt. Hvis der er én konfirmation, er det kl. 10.30. Hvis der er to, er det kl. 10.30 og 12.30.

Hvor kan man få svar på andre spørgsmål? Spørgsmål om indskrivning og andre praktiske ting kan man som regel få svar på hos kordegnen (Helle Bavnhøj) på Det Fælles Kirkekontor (3879 0311).

Spørgsmål om undervisningens indhold, omfang og formål er bedst at rette til sognepræst Sarah Bach la Cour (2444 1222) og sognepræst Anders Larsen (21 777 333).

Link til tilmeldingssiden her