11/12/2024 0 Kommentarer
Tirsdagskreds på Hyltebjerggård
Tirsdagskreds på Hyltebjerggård
Udsmykningen af Hyltebjerg Kirkes alterparti
ved Ida Thorhauge.
Billedkunstner Ida Sønder Thorhauge vil fortælle om sin kommende udsmykning af Hyltebjerg Kirkes alterparti. I udgangen af 2026 løftes sløret for udsmykningen “Bebudelsen” som vil bestå af et alterbillede, et 6 meter langt og 3,5 meter bredt keramisk relief og en døbefont i keramik. Thorhauge vil fortælle om sine overvejelser omkring valget af bebudelsesscenen som hovedmotiv for udsmykningen, og om den billedkunstneriske proces der har ligget forud for den endelige skitse.
Thorhauge vil desuden fortælle om soloudstillingen ”Gudinder” som var hovedudstillingen på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig i 2024, og som viste sig at være et vigtigt forarbejde til udsmykningen i Hyltebjerg Kirke. Thorhauge er i sin praksis optaget af kvinden som kunsthistorisk ikon. I ”Gudinder” undersøgte hun ”Madonna med barnet” - et motiv som vi kender fra billed- og kirkekunsten. Et ikon, som er blevet gengivet og fortolket af adskillige kunstnere gennem tiden. Hør Thorhauge fortælle hvordan hun arbejder bevidst med denne tradition, som hun fortolker ud fra sit eget ståsted som kvindelig kunstner.
Kommentarer